Spejder er store oplevelser, fællesskab, sug i maven, sved på panden og selvtillid resten af livet. Det kan du nu opleve, når vi d. 10. maj 2026 kl. 11.00-15.00 holder Spejderdag, og inviterer alle med til spejderaktiviteter i gruppen. På Spejderdag har børn og deres voksne mulighed for at komme på besøg i spejdergruppen og se, høre og opleve, hvordan det er at være spejder. Vi skal lave lidt mad over bål og have det sjovt sammen med en masse andre børn i naturen.
Dagen er tænkt som åbent hus, så selvom du evt. skal noget i løbet af dagen og måske ikke kan i hele perioden, så kig alligevel forbi.
Spejderdagen bliver både sjov, udfordrende og hyggelig. Når dagen er omme, har du helt sikkert lært noget nyt – og fået nye venner undervejs.
Tag tøj på efter vejret, for vi kommer til at være udenfor hele dagen.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til spejder.