Voksenspejd hos Fjordagerspejderne
Fællesskab, frihed og oplevelser – på dine egne præmisser.
Vi føler os stadig lidt “unge”, vi er fra 18 år og opefter, der ønsker at fortsætte spejderlivet sammen med andre “unge”.
Her kan det være som klanspejder eller som leder, men vi vil gerne bevare sammenholdet og udfordres, det kan være friluftsture, shelterovernatninger, kanoture, rejser, sociale arrangementer eller store spejderprojekter. Mulighederne er næsten uendelige.
Mange vælger også at blive ledere for en yngre gren. Det giver mulighed for at udvikle sig som leder, gøre en forskel for børn og unge og samtidig være en del af et fantastisk lederfællesskab.
VS handler om
- Et stærkt fællesskab.
- Frihed til selv at skabe oplevelser.
- Personlig udvikling og lederskab.
- Friluftsliv og eventyr.
- Venskaber, der varer langt ud over spejdertiden.
Hos Fjordagerspejderne er VS et sted, hvor unge mødes om fælles oplevelser, store grin og ambitionen om hele tiden at udvikle sig – både som mennesker og som spejdere.